Tami Navn: Time is Money Torques Fødselsdag: 01. september 2007 Fødested: Kennel Torques, Polen Højde: 34 cm. Vægt: 8,20 kg Farve: Bringlet med hvid Far: CH. Charon Valley´s Going For The Gusto Mor: CH. Une Miss France Torques Du Grand Fresnoy Undersøgelser: HD (hoftedysplasi) A/A AD ( albuedysplasi) 0/0 Patella Luxation (løse knæskaller) 0/0 Øjenundersøgt: 03. december 2008, Intet påvist DNA-testet (Juvenile Catarack) ikke bærer af genet Mentalbeskrevet i DKK-regi |
Tami er en hund efter mit hoved, en selvstændig og intelligent hund, der gerne vil samarbejde, når man selv gør en indsats for at sam-arbejde. Som hvalp var Tami en vildbasse, der ikke nødvendigvis tog et "nej" for gode varer. Hvalpen Tami var da også lidt af en håndfuld for Madammerne, Kaj og jeg, siden hun som 11 uger gammel flyttede ind i huset, hvor hun, med sit gåpåmod og viljestyrke, let kom til at fremstå som et frembrusende livsstykke uden respekt for den hierakiske struktur og vores lærdom. Og jeg måtte da også sande, at jeg ikke med et simpelt "nej" kunne få Tami til at blive stående på jorden, når hun mødte nye mennesker, som hun skulle tale med ansigt til ansigt, og hun derfor forsøgte at springe helt op i armene på. I stedet har den voksne Tami fået en kommando for, hvornår hun skal spring op i mine arme, for derigennem bedre at kunne styre, hvornår hun kommer springende. Ringtræning og hundeudstillinger har også været lidt af en prøvelse, da de syntes at være lidt for trivielle for nysgerrige Tami. I starten var det derfor en flyvende Tami med ejer hængende bagved i luften, der viste sig for dommeren. Men efter vi er begyndt på Rally på hyggeplan og Tami samtidigt er modnet mentalt, har hun også vist, at hun ved, hvad hun skal i en udstillingsring.
| |||||||







